-
1 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
2 løbe
han lod munden løbe fam er redete drauflos, er plapperte los;løbe sin vej sich davonmachen, fam abhauen;løbe og lege beim Spielen sein;løbe af ablaufen;vreden løb af med ham der Zorn übermannte ihn;løbe bort weglaufen, entlaufen;løbe efter én jemandem nachlaufen;det løber ikke fra dig! fam das läuft dir nicht weg!;løbe i vand wässern, tränen;løbe med sladder Klatsch verbreiten;det løb mig koldt ned ad ryggen fig es lief mir kalt über den Rücken;løbe omkring umherlaufen;løbe omkuld umlaufen, umrennen;det løber op das geht ( oder läuft) ins Geld;løbe over überlaufen;løbe på auflaufen;løbe én på dørene jemandem das Haus/die Bude einrennen;løbe rundt umherlaufen;det løber rundt for mig mir dreht sich alles vor den Augen; ich bin völlig durcheinander;få det til at løbe rundt mit dem Geld auskommen;løbe sammen zusammenlaufen; gerinnen;løbe til herbeilaufen; zulaufen;det er ikke sådan lige at løbe til es ist nicht so einfach;løbe ud hinauslaufen; auslaufen; ablaufen;løbe ud i ét sich verwischen/verschwimmen;løbe ud i sandet fig im Sande verlaufen;komme løbende (an)gelaufen kommen
См. также в других словарях:
Spækhugger — Spækhuggerne hører til tandhvalerne. De bliver også kaldt havets ulve . For de jager i flok og spiser hvad de kan fange. Faktisk er netop spækhuggeren et af de farligste rovdyr du kan møde i havet. I bugten ud for Paihia i New Zealand kan man… … Danske encyklopædi
Attentatet på Hitler — Den 20. juli 1944 foretog oberst Claus von Stauffenberg et attentat på Adolf Hitler i førerhovedkvarteret Ulveskansen i Rastenburg i Østprøjsen. To gange tidligere havde Stauffenberg undladt at gennemføre attentatet fordi Hermann Göring og… … Danske encyklopædi
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
Marsvin — Marsvinet kan blive op til 1,8 meter lang. Det er en tandhval, og den lever af fisk. Den bevæger sig igennem vandet med sin hale (halen slår op og ned). Det kan veje omkring 20 25 kilogram. Dens værste fjende er mennesket, fordi vi forurener… … Danske encyklopædi
Guldsmed — Guldsmedens larver er vanddyr. De adskiller sig fra alle andre insektlarver ved, at underlæben er omdannet til en udskydelig tang, som kaldes masken , hvorved bytte fanges. De bruger ikke en puppe til at forvandle sig med, nymferne (som i dette… … Danske encyklopædi
Sandorm — Man ser sjældent sandormen, for den sidder næsten altid 10 20 cm nede under havbunden, hvor den har lavet et u formet rør, den bor i. Sandormen sluger sandet ned gennem sin tragtformede mund. Den fordøjer planktonet, men sandet, den ikke kan… … Danske encyklopædi
Ålegræs — er let at kende på de meterlange og 5 8 mm brede blade. Det er meget almindeligt ved de fleste af vores kyster, mest hvor vandet er roligt. Ålegræs danner tit store klumper, som er vokset sammen. Omkring 1930 gik det meste ålegræs til grunde som… … Danske encyklopædi
§ 55. Tankestreg — Tankestreg har form som en vandret streg (i typografi længere end bindestreg) og skrives eller trykkes med afstand (spatium) til de omgivende ord. (Om tankestreg brugt som bindestreg, se § 57. Bindestreg.9) (1) MELLEM HELSÆTNINGER Tankestreg kan… … Dansk ordbog
Weg (Subst.) — 1. A guter Weg krumm, ist nint um. (Deisslingen.) – Birlinger, 203. 2. Ach Gott, den Weg möten wi all, säd de oll Frû, dôr füert de Schinner mit de Koh ût n Stall. – Hoefer, 295; Schlingmann, 461. »Einer Fraw war die Kuh gestorben. Als dieselbe… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
